Da jeg tidligere skrev om Frej Larsens bog "KONTORET 3.0", gjorde jeg opmærksom på den generelle lighed med mesterværkerne af Orwell, Kafka og Alfred Kubin. Tilsyneladende har vi at gøre med et lignende mønster. Kongen og hans slaver, institutionen og institutionens klienter, de svage og de stærke, embedsmænd og deres klienter, et paranoid mikrokosmos. Det ved vi godt fra klassiske læsninger. Alligevel er Frej Larsens bog anderledes. På trods af jobcenterets baggrund, på trods af denne åbenlyse lignelse om menneskeskæbnen generelt, er der et vist "element" i denne bog, som jeg gerne vil skrive et par ord om.
Der er mange legender rundt om i verden om velfærdssystemet i skandinaviske lande. De taler om et skandinavisk paradis på jorden. Danmark beskrives som det lykkeligste land i galaksen. Selvmordsstatistikker er dog et tabuemne. Ingen kommenterer de arbejdsløses psykiske situation. De er under statens beskyttelse. Staten ved jo bedst, hvordan man skal håndtere dem, og hvilke uddannelser de skal sendes til. Staten kigger under hovedpuderne på arbejdsløse og undersøger deres blod, urin og afføring. Alt er fint, og alle er teoretisk glade. Men bogen er ikke kun en kritik af socialpolitikken. Det kan selvfølgelig tolkes som en historie om "fald", ødelæggelsen af et forsvarsløst individ af velfærdsstatens nådesløse, uhyggelige maskine. Og sådan en fortolkning er noget naturligt, at læse "KONTORET 3.0" tyder bestemt stærkt på det. Jeg troede dog, at Frej Larsen også mente noget andet. Bag facaden på et jobcenteretskontor og dets komplikationer, forholdet mellem en embedsmand og en arbejdsløs klient, er der noget mere. Jeg tror, det bare er bevidst dekoration. At vi har at gøre med mellemmenneskelige relationer i meget bred forstand. Hvis alle de officielle ornamenter blev fjernet, kunne bogens handling lige så godt foregå i en hytte i Amazonas jungle, i forstæderne til Warszawa eller i Nuuk i Grønland. Eller måske blandt de ulykkelige, frustrerede rige mennesker på Manhattan. Bogen fortæller om komplikationerne af floklivet blandt tobenede aber iført trusser og skjorter, altså Homo sapiens. Der er elementer af misundelse, dominans og hjælpeløshed. Alle disse egenskaber, der ledsager vores øjeblikkelige eksistens et sted i udkanten af Mælkevejen. Frej Larsen er en fremragende iagttager af livet. Et grumt liv, men ikke uden humor. Og det er disse genialt skrevne nærbilleder og mellemmenneskelige konfigurationer/komplikationer, der udgør den store værdi af "KONTORET 3.0". Denne bog er bestemt universel. Jeg kan varmt anbefale det til unge, midaldrende og ældre mennesker. Uanset deres sociale status og personlige interesser. Det ville være til stor nytte for sociologer og psykologer, såvel som psykoterapeuter. Lærere, bankansatte, fiskere og kunstnere. Jeg tror også, at "KONTORET 3.0" ville være et internationalt litterært hit, hvis den blev oversat fornuftigt til andre sprog. Og ikke kun i de europæiske og amerikanske områder. Bogen ville også appellere til andre kontinenter. Så jeg krydser fingre for fremtiden for dette ekstraordinære litterære værk.
Kommentarer
Send en kommentar